Leela er den første roman af Martin Wickramasinghe (1890-1976), forfatteren der i dag regnes for en af grundlæggerne af moderne singalesisk prosa. Den blev første gang udgivet i 1914, da han stadig var en ung mand i begyndelsen af tyverne, og dette er en singalesisk udgave af bogen.
Wickramasinghe fortalte senere, at han skrev Leela som nittenårig og bevidst fulgte mønsteret fra Piyadasa Sirisena, datidens mest populære singalesiske romanforfatter. Selve historien er formet som et konventionelt melodrama, men den unge forfatter brugte den, gennem sin helt Albert, til at fremføre idéer, der var helt nye for singalesiske læsere dengang: moderne naturvidenskab, biologi, evolution og antropologi samt synspunktet, at fremskridt kommer af at sætte spørgsmålstegn ved gamle skikke såvel som at bevare dem. I forordet hævdede han, at der ikke kan være ét vidensystem for asiater og et andet for vesterlændinge.
Bogen blev ingen succes. Den fik fjendtlige anmeldelser, herunder en række angreb i den buddhistiske presse fra munken Yagirala Pagnananda Thero og kritik fra Sirisena selv, der tog afstand fra dens forfægtelse af evolutionsteorien. Efter forfatterens egen beretning blev der kun solgt nogle få hundrede eksemplarer af førsteudgaven. Wickramasinghe vurderede senere, at den var tynd som fortælling, men værdifuld som idéværk, og han gik videre til essays for sine naturvidenskabelige skrifter og til en anden slags prosa i Soma (1920).
Læst i dag er Leela først og fremmest interessant som udgangspunktet for en tres år lang karriere, der førte til Gamperaliya, Madol Doova og Viragaya. Den passer til læsere af singalesisk, der vil følge Wickramasinghes udvikling fra begyndelsen, og til alle, der interesserer sig for den singalesiske romans tidlige historie.
- Forfatter: Martin Wickramasinghe
- Udgivet: 1914
- Sprog: singalesisk
