Distriktet Mannar

Distriktet Mannar ligger i den nordvestlige del af Sri Lankas Nordprovins, hvor øens tørre lavland møder Mannarbugten. Med et areal på omkring 1.996 kvadratkilometer er det fortsat et af landets mindst besøgte hjørner – og netop det er dets tiltrækning. Rejsende, der tager turen, møder et landskab, der ikke ligner noget andet sted i Sri Lanka: gammelt portugisisk murværk, afrikanske baobabtræer med rødder i rød jord, lavt hav, der giver ly for dugonger, og vådområder, der tiltrækker trækfugle i tusindvis.

Hvad gør øen Mannar anderledes end resten af Sri Lanka?

Øen Mannar er forbundet med fastlandet via en dæmning og ligger yderst ved Adams Bro, den kæde af kalkstensbanker, der engang forbandt Sri Lanka med Indien. Øens økologi er halvtør og minder mere om kysten i Østafrika end om det tropiske Sri Lanka. Baobabtræerne – som menes at være kommet med arabiske handelsfolk for århundreder siden – er det mest synlige kendetegn ved dette usædvanlige landskab. Aber spiser træets frugter, og derfor kaldes det lokalt undertiden abebrødstræet.

Selve byen Mannar er kompakt og præget af flere religioner. Silhuetten formes af katolske kirker, hindutempler og moskeer i nogenlunde lige mål. Det katolske stift Mannar har sit hovedsæde her, hvilket afspejler det samfund, der voksede op omkring den portugisiske og senere hollandske koloniale tilstedeværelse. Byen styres af et byråd og er forbundet med det nationale jernbanenet via Mannar-banen.

Hvad er fortet i Mannars historie?

Fortet i Mannar blev første gang bygget af portugiserne i 1560 på et strategisk sted ved kysten, der beherskede indsejlingen til øen. Hollænderne erobrede det i 1658 og byggede det væsentligt om, hvilket forklarer de solide volde og bastioner, der stadig står i dag. Fortets indre er stort set gået tabt med tiden, men den ydre konstruktion er velbevaret og giver et klart indtryk af de koloniale rivaliseringer, der formede Sri Lankas nordvestkyst. En gåtur langs ringmuren viser den oprindelige garnisons omfang og byder på uhindret udsigt over bugten.

Længe før de europæiske magter kom, var Mannar kendt for perlefiskeri. Værket Periplus Maris Erythraei fra det 1. århundrede e.Kr. nævner Mannarbugten som kilde til fine perler – en handel, der fortsatte i århundreder og bragte arabiske, portugisiske og hollandske købmænd til denne kyst.

Hvilke templer og religiøse steder er værd at besøge i Mannar?

Ketheeswaram-templet er distriktets vigtigste hinduistiske sted. Det er et af de fem Pancha Ishwarams – fem hellige og meget gamle Shiva-templer i Sri Lanka – og tiltrækker pilgrimme fra hele øen og fra det sydlige Indien. Templet blev ødelagt under kolonistyret og genopbygget i det 20. århundrede på sin oprindelige plads ved kysten. Den årlige festival tiltrækker store menneskemængder.

Byen Mannar har også flere historisk interessante katolske kirker, hvoraf nogle stammer fra den portugisiske periode. Samspillet mellem disse religiøse traditioner i en forholdsvis lille by gør Mannar til et interessant rejsemål for alle, der interesserer sig for Sri Lankas lagdelte kulturhistorie.

Hvilket dyreliv kan man se i distriktet Mannar?

Distriktet Mannar huser i forhold til sin størrelse en uforholdsmæssigt stor andel af Sri Lankas sjældne og truede arter.

• Dugong: Mannarbugten, farvandet ud for det nærliggende Nachchikuda og det lave vand nær Adams Bro hører til de få steder i Sydasien, hvor der stadig ses dugonger. Disse havpattedyr er opført som sårbare på IUCN's rødliste, truet af utilsigtet fangst i fiskenet og tidligere jagt. Bådture ud i bugten giver af og til mulighed for at se dem, men det er aldrig garanteret.
• Poecilotheria hanumavilasumica: En kritisk truet art af fugleedderkop, første gang registreret i Sri Lanka i Mannar-området – og den første bekræftede registrering af arten uden for Indien – blev opdaget her, hvilket understreger distriktets videnskabelige betydning.
• Flamingoer og trækkende vandfugle: De lave laguner og saltflader omkring Mannar tiltrækker store flokke af større flamingoer og dværgflamingoer, især mellem oktober og marts. Synet af flere hundrede flamingoer, der søger føde på lavt vand i skumringen, er en af de mest givende naturoplevelser i nord.

Hvad er Vankalai-reservatet, og hvorfor er det vigtigt?

Vankalai-reservatet dækker et vådområde på fastlandet lige syd for øen Mannar. Det er udpeget som Ramsar-vådområde af international betydning – en formel anerkendelse af dets værdi som levested for trækkende og stedfaste vandfugle. Reservatet huser indiske ibisstorke, pelikaner, skestorke, hejrer og snesevis af vadefuglearter, der hver vinter passerer regionen ad den centralasiatiske trækrute. For seriøse fuglekiggere er Vankalai et rejsemål i sig selv og ikke blot en fodnote til et besøg i Mannar.

Til sammenligning byder Wilpattu Nationalpark – omkring to timer mod syd – på en helt anden dyrelivsoplevelse i tæt tørzoneskov, og de to steder passer godt sammen på en længere rundrejse i nord.

Hvornår er det bedst at besøge distriktet Mannar?

De mest givende måneder er generelt november til marts. I den periode er nordøstmonsunen aftaget, temperaturen er mere overkommelig, og antallet af trækfugle i Vankalai er på sit højeste. Flamingoflokkene er som regel størst mellem december og februar.

April og maj kan være meget varme og tørre i denne halvtørre zone. Sydvestmonsunen har begrænset direkte virkning på Mannar, men perioderne mellem monsunerne (oktober og april) bringer lejlighedsvis storme. Distriktet får forholdsvis lidt nedbør året rundt sammenlignet med den våde zone, så vejene er farbare i de fleste årstider.

Hvordan kommer jeg til Mannar fra Colombo?

Ad landevejen ligger Mannar omkring 320 kilometer fra Colombo – typisk en køretur på fem til seks timer afhængigt af rute og vejforhold. Den sidste etape følger hovedvej A14 fra Medawachchiya i Nordcentralprovinsen til Mannar. Vejen går gennem Anuradhapura, så det er muligt at kombinere Mannar med et besøg i oldtidsbyen på samme rejse.

Med tog kører Mannar-banen fra Colombo Fort via Anuradhapura og Madhu Road til byen Mannar. Rejsetiden er længere end ad landevejen, men toget er en mere afslappet måde at se det skiftende landskab på. En privat transfer fra Colombo Lufthavn er den enkleste løsning for dem med en fast rejseplan; Lakpura arrangerer transfers fra dør til dør til hoteller i byen Mannar og på øen.

Hvad er der ellers værd at opleve i og omkring distriktet Mannar?

• Udsigtspunkt ved Adams Bro: Det lave revsystem, der strækker sig mod Rameswaram i Indien, kan på klare dage ses fra øen Mannars nordvestlige spids. Området har dyb betydning i hinduistisk tradition som den bro, Rama byggede.
• Madhu-kirken: Helligdommen Vor Frue af Madhu, der ligger inde i landet i distriktet, er et af de mest ærede katolske pilgrimssteder i Sri Lanka og tiltrækker hvert år i august flere hundrede tusinde troende til festdagen.
• Fugleture til fods: Guidede gåture langs øens laguner og saltflader er den mest effektive måde at dække de vigtigste fuglelokaliteter på. Det er afgørende at starte tidligt om morgenen – heden tager hurtigt til, og fuglenes aktivitet falder efter midt på formiddagen.
• Udforskning af fortet i Mannar: Fortet er frit tilgængeligt, og det tager omkring en time at udforske det i roligt tempo. Solnedgangen over bugten set fra voldene er særligt stemningsfuld.

Distriktet Mannar belønner rejsende, der er villige til at bevæge sig ud over den velkendte trekant Colombo, Kandy og sydkysten. Kombinationen af kolonial kulturarv, usædvanlig økologi og ægte afsondrethed gør det til et af de mest særprægede rejsemål i Sri Lankas nye turistkorridor i nord.