Distriktet Galle ligger i Sri Lankas sydvestlige hjørne, hvor Det Indiske Ocean møder en kyst af klippefremspring, beskyttede bugter og arkitektur fra kolonitiden. Som et af landets 25 distrikter og en del af Sydprovinsen dækker det omkring 1.652 km² – et kompakt område, der rummer bemærkelsesværdig geografisk og kulturel variation, fra bølgeskyllede strande nær Unawatuna til den tætte regnskov i det indre omkring Hiniduma.
Hvad adskiller distriktet Galle fra andre dele af Sri Lanka?
Få distrikter i Sri Lanka kan prale af samme spænd i terræn og historie. Kysten er den oplagte attraktion – lange sandstrækninger, koralrev og de mørke, grå volde om fortet i Galle – men indlandet fortæller en anden historie. Højlandet ved Hiniduma deler klimatisk karakter med det centrale højland og huser pletter af lavlandsregnskov, der føder floderne ned mod havet. Sinharaja Skovreservat, et UNESCO-verdensarvssted, strækker sig over distriktets nordlige kant og er fortsat et af de sidste levedygtige områder med urregnskov i Sri Lanka.
Floden Gin (lokalt Gin Ganga) udspringer ved Gongala-bjerget i Hiniduma og snor sig omkring 113 km, før den munder ud i havet nær Ginthota, og vander undervejs et stort opland. Madu Ganga, der udspringer ved Polathu Kanda, når havet ved Balapitiya og holder liv i et af landets vigtigste mangrove-økosystemer.
Hvad er historien bag Galle og det omkringliggende distrikt?
Navnet Galle stammer sandsynligvis fra det singalesiske ord gala, der betyder sten – en henvisning til de klippefyldte bakker, der præger landskabet. I ældre tekster optræder byen som Gimhathitha, en betydningsfuld havn allerede før kontakten med europæerne. Arabiske og kinesiske handelsfolk anløb byen i middelalderen, og Ibn Battuta skal have gjort ophold i Galle i det 14. århundrede.
Distriktets strategiske betydning går endnu længere tilbage. Krønikerne beretter, at kong Vijayabahu I i 1072 e.Kr. indledte sit felttog mod Chola-styrkerne fra Thambalagamuwa i Hinidum Pattu. I Polonnaruwa-perioden udkæmpede kong Parakramabahu I slag i regionen mod dronning Sugala. Da portugiserne ankom i begyndelsen af det 16. århundrede, så de straks havnens værdi. Det Hollandske Ostindiske Kompagni erobrede til sidst fortet i 1640 og ombyggede det grundigt – det sekskantede bastionssystem, der stadig kan ses i dag, er i vid udstrækning deres værk. Britiske styrker overtog kontrollen i 1796, og Galle var øens vigtigste handelshavn, indtil Colombos havn blev udbygget i slutningen af det 19. århundrede.
Fortet i Galle blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 1988 som et enestående eksempel på en befæstet koloniby, der forener europæiske arkitektoniske elementer med sydasiatiske traditioner.
Hvilke er de vigtigste steder at besøge i distriktet Galle?
Distriktet belønner rejsende, der bevæger sig ud over fortets mure. Vigtige områder er blandt andet:
- Fortet i Galle – En levende by inden for hollandske volde fra det 17. århundrede. I gaderne ligger boutiquehoteller, caféer, Det Nationale Søfartsmuseum og Den Hollandske Reformerte Kirke (1755), en af de ældste protestantiske kirker i Asien.
- Unawatuna – En beskyttet bugt få kilometer øst for fortet, populær til svømning og snorkling ved koralrevet.
- Hikkaduwa – Et koralreservat og en marin revpark i distriktets nordlige udkant med et velkendt surfspot.
- Sinharaja Skovreservat – Indgangene ved Kudawa og Pitadeniya fører ind på stier gennem urregnskov. Fuglekiggeriet her er enestående; reservatet huser en stor andel af Sri Lankas endemiske fuglearter.
- Vådområderne ved Madu Ganga – Bådture gennem mangrovekanaler nær Balapitiya viser kaneløer, fugleliv og små tempeløer.
- Koggala – En kystlagune og stedet for en lille lufthavn, der bruges til rundflyvninger. Området er også knyttet til forfatteren Martin Wickramasinghe, der blev født her.
Hvornår er det bedst at besøge distriktet Galle?
Distriktet Galle har to tydelige regnperioder, præget af sydvest- og nordøstmonsunen. Sydvestmonsunen bringer kraftig regn fra omkring maj til september, hvilket kan gøre havet ved kysten urolig, men holder skoven i indlandet frodig og forholdsvis fri for mennesker. Perioden fra november til april er generelt tørrere ved kysten, med roligt hav, der er ideelt til vandaktiviteter. December og januar har flest besøgende, blandt andet på grund af Galle Literary Festival, der typisk finder sted i januar og tiltrækker forfattere og publikum fra hele Sydasien.
For Sinharaja giver de tørrere perioder – februar til april og igen omkring august – de letteste forhold for vandreture, men skoven er tilgængelig året rundt.
Hvordan kommer jeg til Galle fra Colombo?
Den mest stemningsfulde mulighed er kystbanen, der kører fra Colombo Fort station mod syd gennem Mount Lavinia, Kalutara og Hikkaduwa, før den når Galle. Rejsen tager omkring to til to en halv time med et eksprestog og går tæt på havet det meste af vejen. Ad landevejen forbinder Southern Expressway (E01) Colombo med Galle på under to timer under normale trafikforhold. Private transfers fra Bandaranaike Internationale Lufthavn tager cirka to til to en halv time afhængigt af tidspunktet på dagen.
Koggala Lufthavn (IATA: KCT), omkring 10 km øst for fortet i Galle, tager imod små fly og tilbyder rundflyvninger over kysten – en nyttig orientering, før man udforsker distriktet på landjorden.
Hvad er distriktet Galle kendt for kulturelt?
Distriktet har fostret en uforholdsmæssig stor andel af Sri Lankas intellektuelle og litterære skikkelser. Thotagamuwa Vijayaba Pirivena, en indflydelsesrig klosterskole i Kotte-perioden (15.–16. århundrede), uddannede lærde, der formede den singalesiske litterære tradition. Senere generationer frembragte Hikkaduwe Sri Sumangala Thero – en nøgleskikkelse i det 19. århundredes buddhistiske genoplivning – forfatteren Martin Wickramasinghe og arkæologen Senarath Paranavithana. Den sociale iværksætter A. T. Ariyaratne, grundlægger af Sarvodaya Shramadana-bevægelsen, blev også født i distriktet.
Kniplingskunsten, der blev indført i den portugisiske kolonitid, lever stadig som husflid i flere landsbyer omkring fortet i Galle. Håndværket går i arv i familierne og er en af de små måder, hvorpå den koloniale indflydelse lever videre i hverdagen.
Hvilke dyr kan jeg se i distriktet Galle?
Distriktets biodiversitet er samlet i regnskovs- og vådområderne. Sinharaja huser mange af Sri Lankas endemiske fuglearter, blandt andet red-faced malkoha, Sri Lanka blue magpie og green-billed coucal. Leoparder, purpuransigtede langurer og den endemiske golden palm civet findes her, men ses sjældent. Flodmundingen ved Madu Ganga er et vigtigt levested for vandfugle og huser bestande af saltvandskrokodiller.
Havskildpadder lægger æg på flere strande i distriktet mellem november og april. En række små lokale udklækningsstationer nær Koggala og Ahangama giver besøgende mulighed for at se arbejdet med at beskytte rederne og i sæsonen udsætningen af nyklækkede unger.
Steder i nærheden
13 steder inden for ca. 25 km, nærmeste først.
- Galle byunder 1 km
- South Coastunder 1 km
- Kottegodaunder 1 km
- Katugoda togstation1 km
- Richmond Hill Jernbanestation2 km
- Butterfly Bridge Grounds2 km
- Ginthota togstation2 km
- Yatagala Raja Maha Viharaya2 km
- Weligatta3 km
- Hiyare Regnskov og Reservoir3 km
- Piyadigama togstation3 km
- Deliwala Kota Vehera4 km
- Mabotuwana Tempita viharaya10 km
Andre arter i denne slægt
1 mere, i samme slægt.
