P. V. J. Jayasekeras studie behandler det britiske styre i Sri Lanka og de reaktioner, det fremkaldte — modstand, revivalisme og reform — og hævder, at den gængse historiske fremstilling af denne periode må gentænkes fra grunden. Hans udgangspunkt er en kritik af sit eget fag: at Sri Lankas historikere i det store og hele har fulgt det, han kalder kolonialismens legitimerende ideologi, og har overtaget de begreber, som den britiske administration benyttede til at forklare og retfærdiggøre sig selv. Med udgangspunkt i et bredt kildemateriale sætter han sig for at udfordre de fortolkninger af perioden, der i vid udstrækning er gået i arv uden at blive undersøgt nærmere.
Argumentet koncentrerer sig om, hvordan kolonial politik blev til, og hvis interesser den tjente. Jayasekera beskriver en alliance mellem britiske embedsmænd, plantageejere og iværksættere og følger de foranstaltninger, der udsprang af den — herunder kornskatten og lovgivningen om jordejerskab. Hans tese er, at disse instrumenter tilsammen bidrog til at uddybe bondestandens fattigdom og til at skabe voksende jordløshed på landet. Økonomisk politik er i denne læsning ikke en baggrund for øens politiske historie under britisk styre, men selve dens substans.
Dette er første bind af værket, udgivet i Colombo af Vijitha Yapa. Det blev anmeldt i Sri Lanka Journal of Social Sciences.
Bogen er skrevet som et videnskabeligt arbejde snarere end som en generel introduktion. Læsere, der giver sig i kast med den, vil møde stringent argumentation, udstrakt brug af primært kildemateriale og en direkte dialog med eksisterende historisk litteratur om perioden. Det gør den mest nyttig for folk, der allerede har et vist kendskab til Sri Lankas historie — universitetsstuderende, forskere og almeninteresserede læsere med et seriøst engagement i kolonialperioden og i, hvordan dens historie er blevet skrevet. Enhver, der har læst de standardiserede fremstillinger af det britiske Ceylon, vil genkende, hvad Jayasekera argumenterer imod.
Bogens emne taler også til spørgsmål, der fortsat er aktuelle i Sri Lanka: jord, skatteindtægter, landlig fattigdom og de langvarige konsekvenser af beslutninger truffet af en administration, der var ansvarlig over for andre. Jayasekera behandler modstand, religiøs vækkelse og reformbevægelser ikke som adskilte episoder, men som reaktioner på det samme sæt af pres, hvilket er en del af det, der adskiller hans tilgang fra den historiografi, han kritiserer.
Et solidt bind for læsere, der opbygger et bibliotek om Sri Lankas kolonialhistorie, og for enhver med interesse for den historiografiske debat om, hvordan denne historie bør fortælles.
Se resten af vores bogsamling.
