Pletvinget Drossel

Den pletvingede drossel (Geokichla spiloptera) er en af Sri Lankas mest karakteristiske endemiske fugle – en sky, jordlevende art, der belønner tålmodige iagttagere med en usædvanlig rig og melodisk sang. Den hører til den store drosselfamilie Turdidae og findes ingen andre steder i verden, hvilket gør hver observation til et ægte højdepunkt for fuglekiggere, der besøger øen.

Hvordan ser den pletvingede drossel ud?

Voksne fugle er mellemstore drosler, typisk 21 til 23 cm lange og med en vægt på omkring 70 g. Oversiden er lysebrun, og vingerne bærer et dobbelt bånd af skarpe hvide pletter – det kendetegn, der har givet arten sit navn. Det lyse ansigt er tegnet af to tydelige mørke striber, mens den hvide underside er kraftigt plettet. Næbbet er sort og benene gule, en kombination, der gør fuglen genkendelig selv i dårligt lys under skovens kronetag.

Unge fugle ser tydeligt anderledes ud: oversiden er dækket af gulbrune striber, og ansigt og underside er lysebrune med kraftige striber i stedet for afgrænsede pletter. Denne fjerdragt udskiftes gradvist i løbet af fuglens første leveår.

Hvor lever den pletvingede drossel på Sri Lanka?

Arten er en endemisk standfugl, der yngler på øen og findes året rundt i Sri Lankas våde zone. I yngletiden holder den til i regnskove i bjergene, groft sagt mellem 500 m og 2.000 m over havet, og foretrækker tæt underskov, bambuskrat og steder, hvor skovbunden forbliver fugtig og rig på førne. Den yngler også, men mindre almindeligt, i tørrere skovpartier i den nederste del af dette højdeinterval.

Uden for yngletiden trækker fuglene gerne til lidt lavere højder – typisk 750 m til 1.500 m – og kan dukke op i mindre tætte skovområder. Skovreservatet Sinharaja, et UNESCO-verdensarvssted i den våde zone, og skovene omkring Kitulgala hører til de mest pålidelige steder. Arten er generelt fåtallig og ses aldrig i store antal.

Hvad spiser den pletvingede drossel?

Den pletvingede drossel er altædende, men insekter udgør langt den største del af føden. Den søger næsten udelukkende føde på jorden, hvor den vender førne og sonderer blød jord efter hvirvelløse dyr. Frugt tages lejlighedsvis, især når der er mangel på hvirvelløse byttedyr. Denne vane med at søge føde på jorden gør den sårbar over for forstyrrelser af levestedet, da den er afhængig af intakte skovbunde med et dybt, uforstyrret lag af førne.

Hvordan yngler den pletvingede drossel?

Arten bygger en løs skålformet rede foret med plantemateriale, typisk anbragt i en lav grenkløft på et ungt eller lille træ, omkring 1-2,5 m over jorden. Kuldet består af to til tre æg, der er gulbrune eller blågrønne. Som mange drosler får arten to kuld om året, hvilket tyder på en relativt lang og produktiv yngletid knyttet til de monsunprægede forhold i Sri Lankas højland.

Hvordan lyder den pletvingede drossels sang?

Sangen regnes bredt for at være en af de smukkeste fra nogen fugl på Sri Lanka. Den er en rig, varieret række fløjtende fraser, fremført klart og i roligt tempo fra en lav siddeplads eller direkte fra jorden. Fordi selve fuglen kan være meget svær at få øje på i tæt vegetation, finder erfarne fuglekiggere den ofte først ved hjælp af hørelsen. Tidlig morgen, mens skovstierne endnu er stille, giver de bedste betingelser for at høre hele sangen bære gennem træerne.

Er den pletvingede drossel truet?

Arten er fåtallig i hele sit udbredelsesområde og er opført som næsten truet på IUCN's rødliste; den er følsom over for tab af levesteder – især rydning og fragmentering af bjergregnskovene i den våde zone. Fortsat beskyttelse af nøglelokaliteter som skovreservatet Sinharaja er derfor vigtig for bestandens langsigtede stabilitet. Ansvarlig fuglekigning, herunder at blive på de etablerede stier og undgå afspilning af lyde i følsomme områder, støtter også bevaringen.

Hvornår er det bedst at lede efter den pletvingede drossel?

Yngletiden, der topper omkring marts-april og igen fra august til november, er når hannerne synger mest vedholdende, og den anses for den periode, hvor arten er lettest at opdage. Højlandsskovene i den våde zone får kraftig regn under sydvestmonsunen (typisk maj til september), hvilket kan gøre adgangen vanskelig; perioden mellem monsunerne og de tørre måneder fra november til april er generelt mere behagelige til fuglekigning. At ankomme til skovkanten ved daggry, før forstyrrelserne tager til, giver den største chance for et møde.

Hvordan adskiller den pletvingede drossel sig fra andre drosler på Sri Lanka?

Sri Lanka rummer en enestående mangfoldighed af endemiske fugle for en ø af sin størrelse, og den pletvingede drossel skiller sig ud selv på denne imponerende liste. Kombinerer man søgningen efter denne art med besøg i øens højlandsreservater, får man en givende rejse over flere dage gennem nogle af landets mest naturskønne landskaber.