Gintota var en fredelig lille landsby på Sri Lankas sydkyst for over et halvt århundrede siden. Det var hjemmet for Sybil Wettasinghe. Den forfriskende landlige baggrund for alle hendes historier og illustrationer er erindringer fra hendes tidlige barndom, som aldrig synes at svinde i hendes sind gennem årenes gang.
Sybil hævder, at hendes kærlighed til at skrive og illustrere bøger til børn og unge voksne holder hende vidunderligt glad og tilfreds. Som bedstemor til fem siger Sybil, at alle verdens børn er som hendes helt egne. Hun elsker dem alle. Børn er krydderiet i hendes liv.
Sybil begyndte sin litterære karriere med klassikeren Umbrella Thief helt tilbage i 1956 og er i dag internationalt anerkendt som en af verdens bedste børnebogsforfattere og illustratorer. I The Child in Me, som bygger på Sybils fortryllende barndom i Gintota, konfronteres læseren med »Et barn og en voksen, der lever som ét, og de magiske ting, de drømmer om sammen...« Med tildelingen af Gratiaen Award, en højt anerkendt japansk oversættelse og en ny udgave med smukke farveillustrationer anerkendes The Child in Me i dag som en klassiker.
Leveret af Barefoot Bookshop, Galle Road, Colombo.


